Medarbejderfordele i 3

Her kan du læse mere om de fordele, vi tilbyder vores medarbejdere.

3 er ingenting uden sine medarbejdere.

Derfor er det helt afgørende, at vi skaber en arbejdsplads, hvor den enkelte har frihed i arbejdet. Det handler lige så meget om selve arbejdet, som alt det rundt om.

Her kan du læse mere om de fordele, vi tilbyder vores medarbejdere.

Sund frokostordning

En sund, varieret og nærende frokost er samlingspunktet midt på dagen.

Frokosten er varieret med vægt på grønt og byder på både takeaway-ordning og en varieret menu, der hver uge giver nye overraskelser.

Vores venner i Madværk, der driver kantinen har været med os i mere end 8 år og sørger altid for at der er god stemning i kantinen.

Motionshold

I 3 er vi glade for sport.

Derfor har man som medarbejder også flere muligheder for at få pulsen op med kollegerne. Blandt andet i løbeklubben, hvor vi mødes på kryds og tværs af huset.

Derudover har vi også et fitness-rum, hvor der ugentligt er både motions- og yogahold.

Sundhed

I 3 går vi op i sundhed og velvære. Derfor har vi også en lang række initiativer, der støtter op om en sund arbejdsplads. Foruden en god sundhedsforsikring har du som medarbejder i 3 mulighed for at benytte dig af tilbud som massage, zoneterapi, fysioterapi og meget andet.

Gode rabatter

Som ansat kan du både købe mobiler, routere og abonnementer med medarbejderrabat. Vi har også rabatordninger med en lang række andre virksomheder, som tilbydes medarbejderne.